Alzheimers demens udgør langt den største andel af personer med demens. De typiske symptomer er hukommelsesbesvær, især korttidshukommelsen er påvirket og man har problemer med at finde de rigtige ord; især navneord bliver svære at huske. Hverdagen bliver påvirket, fordi det bliver sværere at overskue helt almindelige gøremål, som at finde rundt, tælle penge op og betale, osv. Efterhånden som sygdommen udvikler sig kan der ske forandringer i følelserne, i temperamentet og det sociale engagement. Personer som har været åbne og sociale, bliver tilbagetrukkede og indesluttede og humøret kan svinge meget.
Symptomerne udvikler sig langsomt og personen kan tro, at han/hun bare er træt eller stresset. Efterhånden bliver symptomerne sværere og omgivelserne begynder at lægge mærke til, at der er noget galt. Personen kan ikke længere passe et arbejde eller få sin hverdag til at fungere. Derfor bliver der brug for hjælp og på længere sigt bliver der brug for en plejehjemsplads.
Sygdomsforløbet varer gennemsnitligt 8 til 10 år.
Årsagen til Alzheimers demens er ukendt. Men sygdommen medfører bl.a. mangel på signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere indbyrdes. Begge en slags proteinaflejringer kan ses ved andre demenssygdomme, så det er kombinationen og fordelingen i hjernen, der er speciel for Alzheimers sygdom. Ved Alzheimers sygdom rammes i første omgang normalt de områder i tindingelappen, der styrer hukommelsen. Derfor rammes specielt hukommelsen.
Man regner med at 2-3% af Alzheimers sygdomstilfælde er arveligt betingede og man skelner mellem en tidlig og en sen debut.
Det er typisk for Alzheimers demens, at den udvikler sig efter 65 års alderen, det er den type, som ikke er arvelig. Men den anden type, som er arvelig eller skyldes mutationer, kan rammer personer allerede fra 40 års alderen. Den væsentligste risikofaktor for Alzheimers sygdom er høj alder, men også tilstande og adfærd, der øger risiko for hjerte-karsygdomme, har betydning, f.eks. højt blodtryk, sukkersyge og rygning.