Ergoterapi

Ergoterapi omfatter en bred vifte af aktiviteter, herunder hverdagens enkle og komplekse aktiviteter, undervisning, arbejde, husholdning, leg, fritid og socialt samvær. Personer med demens bliver stimuleret til at forblive aktive og selvhjulpne i forhold til husholdning, madlavning, indkøb, mobilitet, økonomistyring og kommunikation.

Indledningsvis prøver ergoterapeuten at afdække den demensramtes behov, interesser, overbevisninger, vaner, roller, færdigheder og handicaps, ligesom det fysiske, sociale og kulturelle miljø vurderes. På denne måde prøver terapeuten at forstå den demensramtes virkelighed, således at der kan udarbejdes en terapeutisk plan for at opretholde / styrke den personlig autonomi for at fremme engagement i meningsfulde aktiviteter og sociale relationer og for at lette byrden for plejepersonale ved at øge deres følelse af kompetence og deres evne til at håndtere de adfærdsvanskeligheder, de står overfor. Strategier for ergoterapi omfatter opdeling af komplekse opgaver i enkelt trin, implementering af adfærdsrutiner, kreative aktiviteter og miljøændringer. Det er målet, at sådanne strategier svarer til personens evner, præferencer og behov og øger deres evner til at udføre relevante aktiviteter i dagligdagen ved at anvende kompensations- og miljøstrategier. Bemærk at hjælpemidler kan hjælpe ergoterapeutiske tiltag. Aktiviteter, der almindeligvis er ordineret af ergoterapeuter, kan kategoriseres i syv kategorier af kognitive aktiviteter, f.eks. koncentrationsøvelser, guidet spil, puslespil, kunst og håndværk, f.eks. farvelægning af billeder, lakering af træ, musik og underholdning, f.eks. se vintage film, lytte til musik sortering og andre manipuleringsaktiviteter, f.eks. aktivitetspude, sortering af smykker, familie-, social- og erindringsaktiviteter (f.eks. se familiefotoalbum, huske, besøge familien, udføre husarbejde (f.eks. foldning af tøjvask, tilberedning af snacks); træne og fysisk aktivitet (f.eks. pedaltræning, gåture).

Forskningsresultater viser tydeligt, at ergoterapi har positive effekter på både ydeevne i dagligdagen og livskvalitet for demente. Det styrker plejepersonernes færdigheder og reducerer patienternes udfordrende adfærd.

Kort præsentation af ikke-farmakologiske tiltag