Vurdering af omsorgsbyrden hos uformelle omsorgspersoner og praktiske hjælp

I nogle lande hører systematisk vurdering af pårørendes sundhed og velvære ikke til rutineopgaver, men en proaktiv og struktureret vurdering har vist sig at bidrage til at afdække deres voksende desperation og udmattelse, hvilket man i høj grad tilbyder i Danmark.
Læger kan, i tæt samarbejde med socialarbejdere, spille en afgørende rolle mht.:

• identifikation af faktorer, der forårsager eller forværrer belastninger
• indarbejdelse af pårørendes behov og præferencer i planlægning af plejen
• forbedring af pårørendes forståelse af deres egen rolle
• undervisning i nødvendige færdigheder til udførelse af plejeopgaverne (f.eks. færdighedstræning, terapeutisk rådgivning)
• at tilskynde plejepersonale til at gøre brug af teknisk udstyr, der letter personen med demens’ funktion og reducerer hans/hendes afhængighed af plejepersonale (f.eks. hjemmemonitorer, der advarer om usædvanlige aktiviteter, stemmepåmindelser, brand- og oversvømmelsesdetektorer og faldsensorer)
• at foretage årlige vurderinger af tilfredsheden med hjælpen hos både personerne med demens og deres pårørende.

Det skal bemærkes, at ældre ægtepar skal evalueres sammen og deres helbredstilstand og plejebehov skal undersøges derhjemme, mens yderligere separat evaluering af personerne med demens og den pårørende ikke bør udelukkes, hvis der f.eks. er behov for at indberette fortrolige oplysninger (f.eks. ældremishandling, pårørendes stress). Udviklingen af en individuel og sammenhængende plejeplan kan støtte den uformelle omsorgsperson. Den kan omfatte aflastning eller midlertidig hjemmehjælp eller indlæggelse. Aflastning på plejehjem en periode giver også mulighed for at vurdere, om der er behov for en tværfaglig indsats.
Aflastning giver den pårørende mulighed for at gøre noget godt for sig selv såsom fysisk træning eller andre aktiviteter, som forbedrer livskvaliteten, især set i lyset af de pårørendes forsømmelse af deres eget helbred.