Tips til demensvenlige omgivelser

Du genkender muligvis disse situationer:

En ældre kvinde, der ikke kan finde toilettet, eller en forvirret mand, der ikke forstår dankort-automaten. Efterhånden som flere og flere mennesker lider af demens, er det vigtigt, at flere og flere mennesker også kan genkende og håndtere demenssignaler.

Med disse tips kan man hjælpe demensramte til at finde vej, så de fortsat kan deltage i samfundet.

 

  • Forklaring af ændringer i butikker og supermarkeder

Kender du nogen med demens? Så vil du vide, at det er ekstremt vanskeligt for dem at tilpasse sig til en ny situation, når der for eksempel er foretaget ændringer i en lokal butik. For dem kan dette føre til desorientering, forvirring og uro.

Vi skal derfor sørge for, at der altid er hjælp til rådighed for demensramte kunder – en person, der roligt kan hjælpe kunden og forklare ændringerne.

  • At finde vej

Er skiltningen letforståelig og synlig? Sæt skilte direkte på de døre, de henviser til, ikke ved siden af på vægge eller dørstolper. På denne måde undgår den demensramte unødvendig forvirring. Kontroller især skilte, der angiver udgange og toiletter.

 

 

  • Genkendelsespunkter

For eksempel kan en stor plante eller et maleri tjene som et vartegn for demensramte. Jo mere iøjnefaldende dette ‘vartegn’ er, jo lettere er det for dem at finde vej.

 

  • Tag en kort pause

Personer med demens kan blive ængstelige eller forvirrede i store rum med megen aktivitet. Indret derfor flere steder, hvor demente kan tage en pause. Sørg for at siddepladserne er genkendelige: for personer med demens er en træbænk lettere at genkende end en sofa i et moderne og mindre genkendeligt design.

 

  • Dørtrin og trapper

Trinene skal markeres med godt kontrasterende farvede og reflekterende (skridsikre) strimler for at gøre dem mere synlige og bedre tilgængelige. Især er dette vigtigt på det første og sidste trin på en trappe. Forskellen i dybde og højde vil på den måde blive fremhævet.

 

  • Gulve

Forskning viser, at personer med demens er ængstelige eller kan blive rastløse af meget mønstrede gulve eller tæpper. Et gulv i en ensartet mat farve giver mere ro. Forsøg at undgå dørtærskler eller marker dem tydeligt med en kontrastfarve.

 

  • Spørg en erfaren ekspert

Spørg de demensramte, hvordan de oplever det lokale supermarked eller butik. De er eksperterne og ved ofte bedst, hvad de kan lide, og hvilke mulige problemer, de oplever.

 

 

Tjekliste til indretning af et demensvenligt miljø på kontorer, i butikker og bygninger

 Ofte kan små ændringer forbedre et (offentlige) rum og gøre en stor forskel for personer med demens. Denne tjekliste kan bruges til at kontrollere, hvor demensvenlige lokaler på kontorer, i butikker eller bygninger er. Nogle af punkterne fra denne tjekliste, såsom klar skiltning og belysning, kan realiseres relativt let og billigt.

Andre ændringer kræver større investeringer og kan overvejes, hvis budgettet tillader det, eller hvis der alligevel skal renoveres. Ofte gælder disse særlige indretningsbehov ikke kun demensramte, men også for andre grupper. Så hvis du hjælper personer med demens, hjælper du sandsynligvis også andre.

 

Gyldne tips

 

  • Spørg de demensramte, hvordan de oplever kontoret, butikken eller bygningen. De er eksperter og ved ofte bedst, hvad de kan lide, og hvilke mulige problemer, de oplever.
  • For mere information og “bedste praksis” i forhold til at skabe et demensvenligt miljø, kan du besøge alzheimer-nederland.nl/dementievriendelijk og finde forskellige tests, du kan bruge i forhold til at skabe forskellige demensvenlige miljøer (https://samendementievriendelijk.nl/ ) Siden er PÅ NEDERLANDSK, men med mulighed for oversættelse.

Stille rum

 

  • Et stort, travlt område kan få nogle personer med demens til at føle sig ængstelige eller forvirrede
  • Er der et rum i området / bygningen, hvor den demensramte kan tage en pause eller trække sig tilbage? Ofte har en person med demens brug for et par minutter i et roligt, velordnet rum, bare for at falde til ro. Nogle gange kan hjælp og vejledning også hjælpe. Det er en hjælp, når rummets indgang og udgang er tydeligt markeret.

 

Skiltning

 

  • Sørg for tydelige skilte i områder / bygninger, med klart læsbare bogstaver og tilstrækkelig kontrast mellem teksten og baggrunden til skiltene. Brug primære og sekundære farver. Eksempel: “følg den røde linje, og du kan sidde på de grønne sæder”.
  • For at sikre, at personen med demens faktisk genkender et skilt som en skiltning, er det vigtigt, at der er tilstrækkelig kontrast mellem skiltet og dets baggrund. Det hjælper også kun at bruge én bogstavtype på alle skilte.
  • Monter skiltene på de døre, de henviser til, og ikke på tilstødende overflader. På denne måde forhindrer du unødvendig forvirring hos personer med demens.
  • Er skiltene monteret i øjenhøjde, og er de godt oplyste? Brug så vidt muligt stiliserede og abstrakte ikoner på skilte
  • Er skiltene opsat de rigtige steder, så én, der besøger stedet for første gang, let kan finde vej? Husk, at mennesker med demens muligvis har brug for disse skilte, hver gang de besøger stedet.
  • Kontroller især skilte, der angiver udgange og toiletter. Disse er meget vigtige.
  • Sørg for, at glasdøre i bygningen tydeligt er markeret med striber eller andre former for markeringer.

 

 

 

 

 

 

 

 

Belysning

 

  • Er indgangene til bygningen tilstrækkelig belyst? Og hvor det er muligt af naturligt lys?
  • Prøv så vidt muligt at undgå store overflader med mange lamper og områder, der ligger i skygge
  • Undgå alt, hvad der kan virke som overdreven stimulering. Undgå avanceret og (flimrende) festagtig belysning.

 

 

 

 

 

Gulve

  • Reflekterende og glatte gulve kan forvirre demente
  • Meget mønstrede tæpper kan være problematisk for demente på grund af manglende dybdeoplevelse. Det er bedre at vælge enkle mønstre eller ensfarvede gulve og tæpper.
  • Ændringer i gulvoverfladen, såsom tærskler, kan øge risikoen for fald. Alle tærskler og trin skal være tydeligt angivet, især i omklædningsrum og toiletter.
  • Har butikker o.l. et omklædningsrum, hvor en partner eller nabo kan hjælpe demensramte med at prøve tøj, hvis der er behov for dette? Hvis ikke, er personalet da i tilstrækkelig grad instrueret i at hjælpe personen med demens i denne situation?
  • Er der et toilet til rådighed i butikker / bygninger, hvor den demensramte evt. kan få hjælp uden at der opstår ubehagelige situationer?
  • Er badeværelset eller toilettet tydeligt markeret med tekster som toilet eller badeværelse?
  • Glem ikke at kontrollere gangene, der fører til toiletterne: mennesker med demens kan ofte finde toilettet ved at følge skiltene. Men når de først er inde, kan de muligvis ikke huske, gennem hvilken dør de kom ind på toilettet. Man kan nemt løse dette ved at placere et skilt med “udgang” på indersiden af ​​indgangsdøren.
  • Vælg toiletsæder i en kontrastfarve i forhold til væggen og resten af selve toilettet. Det gør det lettere for personer med synsproblemer at skelne.
  • Er der plads til, at personer med demens kan vente i stilleområder? Dette er især vigtigt i store bygninger.
  • Er det let at genkende siddepladserne? For personer med demens er en træbænk lettere at genkende som en siddeplads end for eksempel en abstrakt metaldesignsofa i en ikke-genkendelig form.

 

(kilder: Alzheimer Nederland, dementievriendelijk.nl  og www.enable.org.hk)