Lewy Body demens

Forandringer i hjernen ved Lewy Body demens

Lewy Body demens skyldes ophobning af et protein i hjernestammen og påvirker derfor motorik og bevægelse. Lewy-legemer (fra engelsk Lewy Body) er ophobninger af et protein inde i nerveceller dybt nede i et område af hjernen, som kaldes hjernestammen, og som er med til at aktivere vores bevægelser. Disse Lewy-legemer er fundet hos patienter med Parkinsons sygdom, som i sig selv medfører langsomme, stive bevægelser, rysten på hænderne, nedsat mimik, monoton tale og trippende, foroverbøjet gang. Ved Lewy Body demens finder man de samme Lewy-legemer dybt i hjernen, men også i store dele af hjernen – og også i områder, som varetager intellektuelle funktioner. Ved Parkinsons sygdom ses derfor i mange år kun bevægeforstyrrelser, mens man ved Lewy Body demens ser en kombination af bevægeforstyrrelser og demens. Hvorfor Lewy-legemer i nogle tilfælde holder sig til de nedre centrale dele af hjernen, og hvorfor de i nogle tilfælde er spredt til hele hjernen, ved man ikke. Man ved nu, at Lewy-legemerne består af et protein-alfa-synuclein, men hvorfor det ophobes i cellerne, og hvorfor disse går til grunde, vides ikke.

Kendetegn ved Lewy Body demens

Lewy Body demens er en neurodegenerativ demenssygdom, der foruden demens også kan medføre bevægeforstyrrelser, der minder om symptomerne ved Parkinsons sygdom, samt synshallucinationer og vekslende opmærksomhed. Der kan komme kortere eller længere episoder, hvor personen virker fjern, uklar eller forvirret, men tilstanden kan veksle fra dag til dag og fra time til time. Personen kan virke sløv, ligeglad, træt eller følelsesløs, stirre ud i luften i længere tid af gangen og sove mere end normalt i løbet af dagen. Personens evne til planlægning, overblik og orientering bliver påvirket. Lewy Body demens betyder endvidere, at den sygdomsramte har tendens til at se syner i perioder. Synerne er som regel ret livlige, detaljerede og naturtro, f.eks. i form af mennesker eller dyr, som er til stede i lokalet uden at sige noget. Synshallucinationerne virker ikke nødvendigvis skræmmende. 3 ud af 4 patienter bliver dårligere til at gå og udvikler langsomme og stive bevægelser. Bevægeforstyrrelserne minder om symptomerne ved Parkinsons sygdom. Finmotorikken bliver også dårligere, talen bliver lavere og langsommere, og der er mindre mimik. Nogle patienter oplever, at søvnen bliver forstyrret af livlige mareridt og urolige bevægelser. Søvnforstyrrelserne kan udvikle sig flere år, før de øvrige symptomer også forekommer hyppigt. Lewy Body demens er den 3. eller 4. hyppigste form for demens. Lewy Body demens kan selv for speciallæger være vanskelig at skelne fra Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom, hvilket bidrager til usikkerhed om, hvor hyppigt sygdommen forekommer. Lewy Body demens er en langsomt fremadskridende hjernesygdom, der specielt rammer ældre mennesker. Årsagen til Lewy Body-demens kendes ikke. Der er (endnu) ikke fundet arvelige former af denne sygdom. Den største risikofaktor for sygdommen er alder. Lewy Body demens kan ikke helbredes, men medicin kan midlertidigt dæmpe demenssymptomerne. Den udvikler sig langsomt og gradvist og begynder ofte med ændringer i opmærksomheden eller bevidsthedstilstanden. Den gennemsnitlige debutalder ligger omkring 75 år, hvilket er omtrent det samme som for demens ved Parkinsons sygdom. Lewy Body demens er ikke beskrevet tidligere end ca. 50-års alderen. Der er ingen kendte risikofaktorer for Lewy Body demens ud over alder. Sygdommen er hyppigere hos mænd end hos kvinder.