Der er en lang række sygdomme, som er medvirkende til at personer får demens. Her skal blot nævnes nogle stykker, da de ikke fylder ret meget i antal i forhold til de fire ovennævnte typer.
• Alkoholrelateret demens: Demens forårsaget af alkoholmisbrug udgør ikke nogen veldefineret sygdomstilstand. Det er usikkert, om det er alkohol i sig selv, der har en varig skadelig effekt på hjernen, eller om skadevirkningen skyldes den usunde livsstil, der ofte er knyttet til alkoholmisbrug. Et mangeårigt, kronisk alkoholmisbrug indebærer imidlertid en række risikofaktorer for nedsat hjernefunktion eller demens: hovedtraumer, cerebrovaskulær sygdom, hjernepåvirkning som følge af leversygdom, B1-vitaminmangel samt den skadelige virkning af alkohol på hjernecellernes funktion.
• Huntingtons Sygdom er en udpræget arvelig sygdom. Ved Huntingtons Sygdom er der ofte en blanding af neurologiske og psykiatriske symptomer og herunder ofte demens i de sene stadier. Symptomerne kan variere fra person til person, men der er normalt forskellige grader af ufrivillige kastende bevægelser (chorea), usikker gang og eventuelt mere vridende bevægelser (dystoni). Demens ses ikke hos alle. Den udvikles langsomt og først senere i forløbet. Desuden kan der opstå vrangforestillinger og depression. I Danmark findes der omkring 300-400 patienter med Huntingtons Sygdom.
• Forgiftninger. Visse tungmetalforgiftninger, blandt andet bly og kviksølv, og langvarig udsættelse for organiske opløsningsmidler kan medføre hukommelses- og koncentrationssvækkelse samt demens. Hvis der er tale om det, der kaldes opløsningsmiddeldemens (malersyndrom), ophører tilstanden med at forværres, så snart man ikke længere udsættes for de organiske opløsningsmidler.