Hvordan kommunikerer vi med demensramte. Nogle råd

Der er generelle principper for kommunikation i demensomsorg, men den særlig samtalepraksis og strategierne bør være individuelt tilpasset. Kommunikativ kompetence består af flere underkompetencer (se ovenfor), som kan blive ramt på forskellige måder. Dette gør demensramte i stand til at trække på en række forskellige evner i forhold til at deltage i en samtale, selvom andre evner er blevet alvorligt ramt. Derfor er det første skridt, når man udvikler en kommunikationsstrategi i et plejeforhold at tro på at kommunikation stadig er mulig, selv om nogle evner er ramt.

Her er nogle nyttige råd i forhold til at udvikle individuelle kommunikationsstrategier (Kitwood 1997):

Skab opmærksomhed. Da mennesker med demens normalt har vanskeligt ved at udføre to aktiviteter samtidigt, er det meget vigtigt, at personen udelukkende kan vie sig til kommunikationshandlingen uden at skulle udføre andre opgaver, herunder rutinemæssige opgaver som at spise, vaske sig eller tage tøj på. Dette gælder også for samtalepartneren. Hvis denne udfører andre aktiviteter, mens han/hun taler med den demensramte – eller lytter – vil det helt sikkert ende med at distrahere. Sørg for, at du har personens fulde opmærksomhed, før du taler. Kom så tæt på, at personen kan se dit ansigtsudtryk og dine bevægelser. Øjenkontakt hjælper med til at fokusere opmærksomheden og forsøg at holde en passende afstand (dette gør det lettere at aflæse mund og ansigtsudtryk). Da nogle personer har problemer med at genkende familie og venner, bør du måske introducere dig selv og fortælle, hvem du er. Sørg for at personen føler sig godt tilpas (smertefri, ikke er træt eller sulten, ikke fryser eller har det for varmt, har overstået toiletbesøg m.m.), før du indleder en vigtig samtale.

Begræns distraktioner. Sørg for rolige og lyse omgivelser til samtalen og gør opmærksom på, at du kommer f.eks. ved at sige dit navn, tale, lave støj eller røre ved hænder eller skuldre. Undgå noget, der distraherer, som f.eks. TV, radio eller mennesker, der taler i baggrunden, for at undgå forvirring, angst eller irritation hos den demensramte. Dette øger muligheden for koncentration.

Vær opmærksom på din stemmeføring og dit kropssprog. Når du kommunikerer med en demensramt, er det ofte vigtigere, hvordan du siger noget, end hvad du siger. Sørg for, at din kropsholdning er afslappet og at dit ansigtsudtryk og din holdning understøtter det, du siger. Tal i en afslappet tone. Sørg for at du er rolig, ellers vil personen bemærke din angst og selv blive ængstelig. Forsøg at undgå pludselige bevægelser, der kan gøre personen nervøs. Emotioner smitter!

Tal tydeligt og langsomt. Tal i roligt tempo og udtryk dig klart og brug korte sætninger. Undgå metaforer, der kan fortolkes bogstaveligt. Korte sætninger, visuelle signaler eller billeder kan hjælpe personen med demens til at forstå, hvad han eller hun hører.
Brug gestik eller kropssprog som f.eks. at pege eller vise en handling fysisk for at hjælpe personen med at forstå, hvad du siger. Dette skal naturligvis gøres på en måde, så den demensramte ikke føler sig behandlet som et barn.

Vær tålmodig. Undgå at afbryde demensramte; de kan miste tråden. Lad dem afbryde dig, da de ellers let kan glemme, hvad de ville sige. Demensramte kan have brug for god tid til at forstå informationer og besvare et spørgsmål, så vær tålmodig og skab en god stemning. Hvis de har problemer med at kommunikere, skal du fortælle dem, at det er fint og opfordre dem til at fortsætte med at prøve at sætte ord på deres tanker. Hvis de fornemmer, at du er utålmodig eller irriteret, kan de føle sig stressede eller frustrerede.

Vær respektfuld. Brug personens navn, når du henvender dig til ham/hende for at bevare en følelse af identitet. Undgå at bruge barnligt eller nedladende sprog. Tal ikke om personen, som om han/hun ikke er til stede. Demensramte forstår muligvis stadig, hvad der siges, selvom de selv har mistet evnen til at udtrykke sig. Respekter når personen ikke ønsker at tale.
Vær bekræftende og opmuntrende. Ignorer evt. fejl og husk at være støttende, positiv og opmuntrende fremfor at kritisere og korrigere. Hvis det er passende i situationen, kan du forklare med forståelige ord, hvad der sker og berolige ved f.eks. at sige ”Nu vasker jeg din arm. Du klarer det fint! ”

At foreslå manglende ord kan i nogle tilfælde være en hjælp, og nogle værdsætter hjælpen. For andre er det imidlertid frustrerende, hvis du afslutter sætninger for dem og gætter forkert. Bliv ikke personligt fornærmet, hvis den demente bliver paranoid eller anklagende. Ignorer stødende sprog og prøv at flyt opmærksomheden, hvis personen med demens begynder at bruge dårligt sprog.

Selvom en persons virkelighedsopfattelse kan ændres efterhånden som sygdommen udvikler sig, er det vigtigt at huske, at dette ER hans eller hendes virkelighed. Man skal derfor undgå at modsige den demente og heller ikke prøve at overbevise vedkommende om, at hans/hendes opfattelse af virkeligheden ikke er korrekt. Dette vil medføre frustration. Forskning viser, at sådanne brud i samtalen ikke kun forstyrrer, men også risikerer at udstille en mangel på kompetence hos den demensramte, hvilket i et større perspektiv medvirker til at sætte den enkeltes følelse af værdighed eller positive selvbillede på spil (Goffman 1967; Hamilton 1994).

Lyt opmærksomt. Hør godt efter, hvad personen siger og vær opmærksom på både verbal og nonverbal kommunikation. Undersøgelser har vist, at en opmærksom lytter – som inkluderer brugen af ord, der signalerer opmærksomhed (‘mmm’, ‘ja’) eller støttende udtryk (‘det siger du ikke!’) har en gavnlig effekt på den demensramtes kommunikative kompetence (Hydén et al. 2012). Hvis man har svært ved at forstå personen, kan man prøve at genkalde personens tidligere oplevelser og hvad man ved om ham/hende. Hvis man ikke forstår, hvad der bliver sagt, bør man undgå antagelser. Vend i stedet tilbage til det, der er blevet sagt for at afprøve, om alt er rigtigt forstået. Vær opmærksom på adfærdsændringer, kropssprog og nonverbale tegn, der kan være udtryk for følelser eller fysisk ubehag, f.eks. smerter, hvilket muligvis kan kræve, at du kontakter personens læge.

Fokusér på personens evner og færdigheder. Selvom demens påvirker visse evner, forbliver personens følelser intakte. Ved at fokusere på den demensramtes evner og færdigheder styrkes dennes livskvalitet og det hjælper personen til at bevare sit selvværd. Det kan være en god ide at hjælpe demensramte med at finde alternative udtryksformer f.eks. gennem kunst, musik eller lignende aktiviteter for at opretholde og forbedre kommunikationen.

Husk, at personer med demens har en tendens til at vende tilbage til deres modersmål og miste andre sprog, de har lært. Derfor er det nyttigt at lære nogle nøglesætninger på personens modersmål.

Overvej mulige høre- eller synsproblemer. Høretab er meget almindeligt hos ældre voksne, og det er ofte ikke diagnosticeret. Find ud af om personen med demens eller omsorgspersoner i familien har svært ved at høre eller se. Har de høreapparat eller briller? Bruger de dem? Sørg for at den demensramte bruger et fungerende høreapparat og/eller rene briller, der har den korrekte styrke, hvis dette er ordineret. Tjek regelmæssigt om udstyret fungerer og passer til personens behov og vær opmærksom på signaler på helbredsmæssige problemer.

Overvej alternative kommunikationsformer. Selv når personen ikke længere kan kommunikere mundtligt eller kan genkende dig, vil han/hun sandsynligvis stadig være i stand til at kommunikere på andre måder og opfatte din kærlighed og omsorg. Især i sene faser af demensforløbet opleves verden primært gennem sanserne, hvorfor stimulering af sanserne er med til at opretholde en forbindelse til omverdenen. Det kan være trøstende at få læst højt, selvom personen muligvis ikke længere forstår ordene. Husk også at musik er et universelt sprog, der fremmer trivsel hos de fleste af os. At synge eller spille sammen kan være et godt redskab til at etablere eller opretholde kontakt.