Hvordan kommunikerer vi?

Kommunikation kan ses som en proces, hvor to eller flere mennesker etablerer relationer og udveksler information (indhold eller ”meddelelse”) vha. ord, billeder, bevægelser m.m.

Vi skelner almindeligvis mellem to roller i kommunikationen: afsenderen og modtageren, nemlig den, der giver meddelelsen og den, der får den. Det er dog vigtigt at understrege, at i mange kommunikationssituationer, som f.eks. dagligdags samtaler, skifter vi konstant fra den ene rolle til den anden, og det er derfor mere dækkende at tale om “deltagere”. Desuden antyder ordet ”modtager”, at vi opfatter de meddelelser, der er adresseret til os på en passiv måde. Det er ikke tilfældet: tværtimod fortolker vi budskabet ud fra vore egne personlige oplevelser, vor viden og vore følelser. Tænk på, hvor ofte nogle overreagerer, eller misforstår, hvad andre mennesker siger til dem!

Ud over den verbale kommunikation, kommunikerer vi også nonverbalt igennem kropsholdning, bevægelser, ansigtsudtryk og stemmeleje. Mens vi primært sender indholdet af vores meddelelser (“hvad” vi ønsker at kommunikere) via verbalt sprog, formidler vi nonverbalt ”hvordan” vi føler i forhold til indholdet af meddelelsen til andre.

Da kommunikation på denne måde rummer forskellige dimensioner (“hvad” og “hvordan”) og involverer forskellige medier, består den kommunikative kompetence af forskellige aspekter:

• Sproglig kompetence eller evnen til at producere og fortolke verbale meddelelser (som igen inkluderer syntaks, semantik, fonologi, morfologi);
• Para-lingvisitisk kompetence, eller evnen til at producere og fortolke de elementer, der modulerer kommunikation såsom prosodi, taletempo, udtale, pauser osv.;
• Kinetisk kompetence eller evnen til at modulere kommunikation gennem bevægelser (tegn, ansigtsudtryk, gestik osv.);
• Proxemisk kompetence eller evnen til at styre egen placering og afstand i forhold til andre deltagere i kommunikationssituationen;
• Pragmatisk kompetence eller evnen til at bruge verbale og nonverbale dimensioner af kommunikationen på en måde, der er optimal for situationen og ens egne formål;
• Sociokulturel kompetence eller evnen til korrekt fortolkning af deltagernes sociale situation, roller, forhold.