Hverdagsliv i fokus

Tanken er, at beboerne har reel indflydelse på deres eget liv og det er deres egne vaner og behov, der stort set styrer hverdagen. Daglige gøremål som måltider, vask og rengøring bør ikke længere finde sted langt væk fra beboerne, men tæt på dem og i samarbejde med dem.

Et plejehjem er et sted, hvor mennesker, der har brug for pleje, kan leve et liv, som er meningsfuldt for den enkelte. Et liv, hvor det ikke kun er pleje af kroppen, som er vigtig, men også social aktivitet. Gennem hele vores liv varetager vi mange daglige opgaver og overvejer en række store og små opgaver. Hverdagens opgaver er vigtige for oplevelsen af identitet.
Hverdagsaktiviteter kan også hjælpe med at undgå yderligere tab af funktioner og færdigheder og med alderen kræves der en større indsats for at undgå dette, da den aldersrelateret fysiske kapacitet falder (f.eks. muskelstyrke). Dette bringer det ældre tættere på en kritisk tærskel for fysisk kapacitet, så det er nødvendigt at udføre daglige opgaver. Sagt på en anden måde øger det ældres sårbarhed, når deres reservekapacitet falder.
Hverdagen består af aktiviteter og deltagelse og den betydning, vi tillægger dem: For én person er det vigtigt, at han/hun får en bestemt kop til morgenkaffen, for en anden kan dette være helt ligegyldigt. Det er nødvendigt at forstå forskellene mellem folks hverdag.

Hver dag udfylder vi bestemte roller baseret på de værdier og vaner, vi har. Vaner gør det muligt for os at genkende en situation og handle uden særlig overvejelse, opmærksomhed eller refleksion. Det vil sige, faste vaner muliggør automatisk handlinger. Derfor er vaner gode, for de er med til at skabe ro i sindet; de er velkendte. Roller regulerer, hvilken adfærd, der er i orden og organiserer de daglige aktiviteter. Hvis du er husmor, forventes det, at du handler på en bestemt måde, så roller påvirker interaktionens måde og indhold. Roller kræver løsning af rutineopgaver. Hvis du er vært til en fest, kan det ikke diskuteres, hvem der siger “Velkommen”. Derudover deler roller daglige og ugentlige kurser i tidsblokke, når vi udfører forskellige roller på en uge. Måske går vi altid i kirke om søndagen eller mødes med gamle arbejdskolleger om tirsdagen.
Mange ældre på plejehjem har lidt et stort tab af roller. Familieroller er undertiden de eneste, der er tilbage, og de kan være svære at udfylde, sådan som personen selv ville ønske det. Manglende evne til at bevare roller, værdier og interesser påvirker ældres tro på deres egen handleevne negativt. For de mest sårbare ældre kan konstruktionen af et fragmenteret selvbillede understøttes, når de er sammen med mennesker, der kendte dem, som de var, før de fik demens.
At være i stand til at deltage i betydningsfulde aktiviteter, der er anerkendt i ens kultur, påvirker sundhed, velvære og hjælper med at gøre livet meningsfuldt. At føle sig nyttig, have kontrol, skabe og opretholde kontakt med andre mennesker giver mulighed for personlig udvikling og ikke mindst selvtillid.
Det kan sommetider være vanskeligt at finde ud af, hvilke aktiviteter der gør et menneske glad. Her er livshistorien vigtig og har man ikke den, kan man være observerende i forhold til de enkelte aktiviteter. Forskellige aktiviteter imødekommer generelt menneskelige behov.

Figure 10For eksempel kan det være vanskeligt at imødekomme behovet for varme og berøring, når man bor på plejehjem; mange bliver kun berørt i plejesituationer. Derfor synes de fleste, at stimulering af den taktile sans er rart; Det kan være hovedbund, ansigts- eller fodmassage eller spabad. De andre sanser kan også stimuleres gennem musik, dans eller sang. Smag og lugt stimuleres, når personalet laver mad eller bager sammen med beboerne. Ser man på, at maden bliver lavet og kommer man med gode råd, så er man også aktiv. Duft og smag af god mad vækker appetitten, øger trivsel, lokker den småt spisende til at smage, vækker minder og give gode samtaleemner. Bevægelse og positionering kan stimuleres gennem leg og bevægelse.
I henhold til Eden-konceptet skal der sikres en dagligdag med mulighed for at have både pligter og fornøjelse, privatliv og fællesskab, at være udendørs og indendørs samt have mulighed for at have selskab med dyr og børn, samtidig med at man får nødvendig og kvalificeret pleje. En naturlig hverdagsrehabiliteringseffekt opnås med indsats fra et kompetent og motiveret personale i et respektfuldt, ligeværdigt partnerskab med beboerne og deres familier. På den måde bevares håb, værdighed og velvære.