Hjernens funktion

Hjernens overordnede funktion er for det første, at opretholde kroppens fysiologiske miljø f.eks. åndedræt, fordøjelse, urinudskillelse, temperaturregulering, tørstregulering mv. Det er kendetegnende for denne funktion, at den ikke er under viljens kontrol.
For det andet skaber hjernen den enkeltes indre og ydre virkelighed. Den indre virkelighed er det eksistentielle, det intentionelle og følelsesmæssige jeg. Den ydre verden er omverdenen og andre mennesker. Kroppen opfatter sansestimuli, videresender dem til hjerne til bearbejdning og fortolkning. Måske giver bearbejdningen og fortolkningen anledning til at bevæge sig, at handle. Denne handling er bevidst.
Man kan sige, at hjernens opgave er aktivt at vælge at træffe beslutninger og at udføre dem på baggrund af en fortolkning af information og at lære af sine erfaringer.

Hjernen består af tre dele: Storhjernen, lillehjernen og hjernestammen

1. Storhjernen fylder det meste af kraniet. Den er involveret i hukommelse, problemløsning, tænkning, tale og følelser. Desuden modtager og bearbejder storhjernen sanseindtryk og styrer bevægelser.
2. Lillehjernen ligger bagerst i hovedet (under storhjernen). Den styrer vores balance og koordinationen af kroppens bevægelser.
3. Hjernestammen ligger under storhjernen, lige foran lillehjernen. Den forbinder hjernen med rygmarven og er med til at aktivere vores bevægelser. Desuden regulerer hjernestammen automatiske funktioner såsom vejrtrækning, fordøjelse, hjerterytme og blodtryk. Via sin forbindelse til storhjernen har hjernestammen også betydning for vågenhed/bevidsthedsniveau.

Storhjernen – hjernebarken og lapperne

Storhjernen fylder det mester af kraniet og er opdelt i en venstre og højre hjernehalvdel. Den yderste del af storhjernen kaldes hjernebarken. Det er hjernebarken, der er sæde for vores intellektuelle funktioner, og som gør os i stand til at tænke og tale. De to hjernehalvdele er delvist specialiserede, således at f.eks. sprogfunktionen varetages af venstre hjernehalvdel. Venstre hjernehalvdel anses for at være mere analyserende, mens højre halvdel er bedre til at vurdere helheder og rumlige fænomener. Generelt vil de fleste typer sanseindtryk (f.eks. syn, følesans og hørelse) blive modtaget i den modsatte hjernehalvdel. På den samme måde vil de områder i hjernehalvdelen, som aktiverer muskler, bevæge kroppen i den modsatte side. Hjernebarken kan også underinddeles efter hvilke funktioner, de enkelte områder varetager. Igen er placeringen af disse funktioner nogenlunde den samme fra person til person. Den bagerste del af hjernen modtager synsindtryk i nakkelappen (occipitallappen). Forrest i isselappen (parietallappen) ligger en vinding, som modtager føleindtryk, mens et område øverst i tindingelappen (temporallappen) modtager lydindtryk. I øvrige dele af nakke- tindinge- og isselapper bearbejdes disse sanseindtryk, og indtryk sammenholdes med tidligere viden og erfaringer for yderligere at sætte indtrykkene ind i en personlig sammenhæng.   Det er især isse- og tindingelapperne, som rammes ved Alzheimers sygdom