Hjælpemidler

Formålet med at anvende hjælpemidler i forbindelse med demens er at skabe et sundt og sikkert miljø, støtte den demensramtes aktiviteter i dagligdagen, reducere stress og lette de pårørendes dagligdag, forbedre livskvaliteten og udsætte institutionalisering.

De typer hjælpemidler, der er tilgængelige for personer med demens, omfatter sikkerhedsanordninger (f.eks. alarmer, oversvømmelsesdetektorer, faldsensorer, personsporing), hukommelseshjælpemidler (f.eks. påmindelser, stemmemeddelelser), støtte til socialt samvær og interaktion(f.eks. kommunikationshjælpemidler, kunstige ledsagere), hjælpemidler i hverdagen (f.eks. toiletassistance), terapeutiske hjælpemidler (kognitiv træning og hukommelsestræning, fysisk træning), værktøjer, der støtter fritidsaktiviteter(f.eks. kreativitetsprogrammer), uddannelsesprogrammer for fagfolk (f.eks. internetbaseret uddannelse) og plejegivende udstyr (f.eks. telefontjenester, der giver omsorg og pleje)

Et aktuelt hurtigt udviklende felt er virtuel reality og augmented reality. Forskellige typer hjælpemidler imødekommer behovene hos mennesker i forskellige faser af demens. Hukommelses- og sikkerhedshjælpemidler anvendes ofte i præ-demensstadier eller i stadiet af tidlig demens. Hjælpemidler, der understøtter pårørende eller plejepersonale er nyttige i stadierne af moderat til svær demens.

Størstedelen af de relativt begrænsede undersøgelser, der er lavet på området, har vurderet effektiviteten af hjælpemidler, der understøtter hverdagslivet, sikkerhedsovervågning og sundhedsydelser (f.eks. lokaliseringsenheder, automatiske medicindispensere, automatisk belysning, forenklet mobiltelefoner). Der er stærk dokumentation for fordelene ved natovervågningsanordninger (udstigningsalarmer i sengen, alarmsystemer, sporingsenheder, automatiske natlys) i forhold til fald i hjemmet og til at reducere u- overvåget udgang. På trods af de hurtige fremskridt med robotstyrede tiltag, forbliver spørgsmål vedrørende bedste praksis og en konsensus-etisk ramme på dette felt åbne, mens den økonomiske og organisatoriske betydning sjældent er blevet behandlet. Derfor er der behov for yderligere forskning, så man kan kaste lys over indikationer, implementering, faktorer, der tilskynder til accept, logistiske krav, nødvendige ressourcer og etiske spørgsmål vedrørende robottiltag.

Andre sensoriske stimulationsterapier