God praksis i implementering af personcentreret pleje af mennesker med demens på plejehjem

For at implementere den personcentrede pleje i en organisation er det nødvendigt at have en klar vision og en instruktion i, hvordan man når visionen. Visionen skal skabe en fælles retning for arbejdet og være et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. I det daglige arbejde skal lederen gå foran og vise, at hun/han respekterer målene og visionen. Tom Kitwood mener, at ens eget personale skal behandles “personcentreret” for kunne udvikle den ønskede plejekultur. Der er behov for, at personalet i en organisation føler sig anerkendt af lederen og føler sig respekteret i samfundet.
Ledelsen skal give personalet individuel frihed og ansvar for altid at handle i den demensramtes interesse inden for de gældende rammer. En personcentreret omsorgskultur indebærer, at organisationen er åben for og giver plads til læring og udvikling.

Den personcentrerede tilgang indebærer, at personalet arbejder med personens personlige mål. Plejeplaner skal baseres på personens egne præferencer og mål. Målene skal løbende revideres. Personen skal betragtes som medlem af teamet, og han/hun skal have en kontaktperson.
Det er at foretrække, at der arbejdes i tværfaglige teams. Teams, der er fleksible og som kan tilpasses ændringer i personens sundhedsstatus, omstændighederne, behovet for pleje og livsmål.
Der skal være en aktiv koordinering af alle handlinger. Koordination er især vigtig, når personen med demens flytter fra et sted til et andet. Det er kontaktpersonens opgave at omsætte den i praksis. Der skal kommunikeres og deles information kontinuerligt til alle i teamet. Det er især, når en person krydser forskellige administrative sektorer, at der er udfordringer med at skabe et godt koordineret forløb.
Det er nødvendigt at uddanne personalet og det kan være også nødvendigt at uddanne de pårørende.
I arbejdet med den personcentrede tilgang er det også nødvendigt at måle, om indsatsen fungerer og bidrage til at forbedre kvaliteten. Dette kan gøres ved hjælp af feedback fra beboerne, de pårørende og personalet.
Den enkelte medarbejder skal have mange kompetencer for at arbejde personcentreret med en person med demens.
Medarbejderen skal:
• Sætte pris på personen med demens, som en unik og ligeværdig person på trods af de mentale mangler
• Kunne lave en individuel pleje og behandling baseret på den enkeltes særlige forudsætninger. Forsøge at forstå, hvad der er bedst for den person, der har demens, set ud fra den pågældendes eget perspektiv.
• Beskytte personens selvbestemmelse, rettigheder og mulighed for medbestemmelse.
• Se personen med demens som en aktiv partner.
• Forsøge at involvere personens sociale netværk i plejen.
• Forsøge at etablere et personligt forhold til personen med demens.
• Skab et støttende miljø omkring personen.

Ud over de grundlæggende fysiske behov er det også vigtigt, at personalet generelt fokuserer på det faktum, at enhver person har brug for:
• Støtte til at bevare sin identitet.
• Hjælp til at få mest muligt ud af sine ressourcer.
• Hjælp til at forblive en uafhængig social person.
• Hjælp til at bevare sin identitet så længe som muligt.
Der er især behov for specifikke faglige færdigheder i demens, såsom viden om betydningen af det sociale. Fokuser på det hele menneske og den vigtige livshistorie, og at personens døgn har 24 timer.
Det er nødvendigt med specifik uddannelse, hvis:
• Personen mangler indsigt i sin egen sygdom.
• Personen udad-reagerer.
• Personen er ulykkelig.
• Det er en yngre person med demens.
• Personen har ikke-vestlig baggrund.
Derudover er der brug for kompetencer til at samarbejde med de pårørende og til at kunne håndtere dilemmaer, refleksion og ræsonnement.