Dukketerapi

En anden form for ikke-farmakologisk terapi, der bruges i forbindelse med demens, er dukketerapi. Alzheimers dukketerapi er en kendt metode i arbejdet med demente. En babydukke kan være et meget effektivt redskab til at mindske stress og agitation hos en person, der har Alzheimers eller enhver form for demens. Plejepersonalet kan bruge dukketerapi til demensramte som et redskab til at etablere ansvar, pleje og struktur i den dementes hverdag. Arbejdet med en realistisk dukke skal introduceres meget omhyggeligt. En dukke kan opleves som et ønsket barnebarn eller en yngre søskende i barndommen, men Alzheimers-patienten kan også opleve terapidukken som et uønsket ansvar.

Erfaringsmæssigt kan introduktion af dukketerapi i et planlagt forløb, hvor demenspatienten påtager sig ansvar for dukken fremfor blot at lege med den, bringe struktur i hans/hendes liv. Alzheimer-dukken kan hjælpe en person, der ikke udtrykker sig verbalt, til at begynde at tale igen. Det er en del af en naturlig proces at tale, nynne eller synge for en baby, når man sidder med den i sine arme. Terapidukken skal have sit tøj vasket, lagt sammen og lagt væk for derefter at blive klædt på igen den næste dag.

Terapidukkens virkninger:

• Beroliger den, der er ked af det;
• Giver ubegrænset tid med knus og smil;
• Hjælper en person til at falde i søvn;
• Distraherer den demente og forhindrer farlige, skadelige eller ubehagelige begivenheder;
• Samler opmærksomheden
• Er et redskab til social interaktion;
• Genskaber varme, nærende følelser via omsorgen for det lille barn;

Gør det muligt for dem, der er helt afhængige af andre, at give omsorg for og pleje andre

Tips til at give en dukke til den person, du holder af:

Introducer dukken gradvist. Du kan placere den på en stol, inden personen kommer ind i rummet. Se hvordan – og om – de reagerer.
Lad personen opdage dukken i eget tempo. Hvis de ikke viser nogen interesse for den, skal du ikke gøre for meget for at henlede opmærksomheden på den. Du kan altid prøve en anden dag.
Hvis den demente er interesseret i dukken, bruger du den til at skabe kontakt med ham/hende. Hvis den demente ikke er i stand til at besvare spørgsmål om dukken, kan du i stedet dele dine iagttagelser ham/hende ved for eksempel at sige: “sikken et dejligt ansigt”, ” hvor har hun en fin kjole på” osv.

Vær opmærksom på følgende:

Ikke alle ønsker at interagere med en dukke. Hvis personen ikke viser nogen interesse, skal du ikke påtvinge ham/hende dukken.
Nogle mennesker kan ikke lide at se den person, de holder af, med en dukke eller legetøj. De føler måske, at deres pårørende bliver behandlet som et barn. Præsenter dine planer for andre familiemedlemmer først for at afklare deres synspunkter. Hvis du forklarer fordelene og virkningerne, kan det fjerne evt. bekymringer.
Nogle demensramte kan blive meget knyttet til en dukke. Børnebørn eller andre beboere på et plejehjem kan tage dukken, hvilket kan gøre den demente urolig. Overvej derfor at bruge dukken på tidspunkter, hvor dette ikke kan ske. Den demente kan begynde at tilsidesætte sit eget behov til fordel for dukkens, for eksempel ved at lægge den i sin seng, mens han/hun sover i en stol, eller ved at forsøge at give dukken sin mad. Hold øje med disse tegn på tilknytning, og overvej at bruge dukken uden for måltiderne og tidligt på dagen frem for tæt på sengetid.
Nogle foretrækker muligvis et krammedyr eller et tøjdyr frem for en dukke, prøv at stille disse til rådighed, så personen får mulighed for at vælge det.

Andre sensoriske stimulationsterapier