Andre tips til at håndtere emotionel ubehag

Som vist ovenfor er det almindeligt for personer som er ramt af demens at opleve følelsesmæssig ubehag. Det er ikke muligt at kontrollere personernes følelser, men vi kan kontrollere vores egne reaktioner på dem.

  • Beroligelse.
    Start med at gøre din tilstedeværelse kendt. En enkelt berøring kan berolige en oprørt person. Imidlertid kan fysisk kontakt også udløse følelser for én, der allerede er oprørt. Prøv at sige noget i retning af: “Jeg er her, jeg vil hjælpe dig.”
  • Svar på følelsesmæssigt indhold. Anerkend og respekter følelser, uanset om personen med demens reagerer på noget alvorligt eller trivielt.
  • Fokuser din opmærksomheden. I stedet for at lade personen dvæle ved et emne, der er vanskeligt eller smertefuldt, kan du prøve at aflede samtalen.
  • Brug en positiv fysisk tilgang. Sørg for at nærme dig forfra, for når du nærmer dig bagfra, kan du gøre personen med demens angst. Lær mere om en positiv fysisk tilgang:

https://www.dementiacarecentral.com/video/video-approach/

  • Forsøg at bestemme årsagen bag ubehaget. Bevidsthed om, hvad der forårsager ubehaget, kan hjælpe med at afhjælpe problemet og undgå det i fremtiden.
  • Vis empati. At reagere negativt forværrer situationen.

Personer med demens kan gradvist miste deres såkaldte ”interne kritikere”, der fortæller dem, hvad der er passende. Nogle personer med demens bruger bandeord eller drikker alkohol oftere, efterhånden som sygdommen skrider frem. Uanstændighed er typisk tabu, men kan undertiden være vores mest basale udtryk.
Personer med nogle bestemte former for demens ikke længere finde ud af, hvad der anses for socialt eller seksuelt passende.
I de sene faser af demens opfører mange personer sig på en udadreagerende måde. Denne adfærd forekommer under brusebad / badning som svar på overdreven stimulation i miljøet, fysisk ubehag, ændringer i rutine og frustration over ikke at være i stand til at kommunikere eller udføre en opgave. Nogle gange kan medicin hjælpe.

Når personen med demens ikke handler, som vi ønsker eller er vant til, kan det være frustrerende, irriterende og forvirrende. Lad være med at bebrejde eller straffe personen, da dette vil forværre situationen. Brug snarere et par øjeblikke på at forstå, hvor denne opførsel kommer fra, og brug derefter effektive strategier til at håndtere den.
Husk også at vores egen opførsel har stor indflydelse. Tjek dit kropssprog, ansigtsudtryk, toneleje og manerer. Sørg for at de er i tråd med den meddelelse, du håber at kommunikere.

Nægter at modtage hjælp

Personer med demens kan nægte at få hjælp eller vil kun modtage hjælp fra en bestemt person. Mulige årsager kan være mistillid og forvirring.
Nogle gange er det simpelthen et spørgsmål om, hvordan en person bliver kontaktet. Brug den positive fysiske tilgang, der er nævnt før.
Personer med demens kan blive samarbejdsvillige ved at få en følelse af uafhængighed eller kontrol, når de inddrages i en opgave. For eksempel: “Hvad med at begynde at rede dit hår, mens jeg bliver færdig med at binde dine sko?”

Gentagelse

Mennesker med demens kan gentagne gange sige eller gøre det samme. De kan gentage et ord eller et spørgsmål eller gå frem og tilbage. Denne opførsel kan skyldes angst eller bange anelser og gentagelsen skaber en følelse af fortrolighed og sikkerhed. Det kan også være resultatet af kun at huske visse ting eller glemme, hvad der tidligere blev sagt.
Lad personen udføre de gentagne aktiviteter, der ser ud til at give trøst uden at forårsage skade. Hvis de forårsager skade, kan du prøve at aflede opmærksomheden til en anden ufarlig eller nyttig aktivitet.

Hamstring

Nogle mennesker med demens gemmer mad eller andre ting. De skaber deres egen private samling eller forråd. Det er normalt ufarligt og får den enkelte til at føle, at han/hun er sikker og har situationen under kontrol. Personer med demens kan skjule ting på steder, hvor de tidligere i livet opbevarede dem, såsom i madrasser, i kommoder, eller i krukker.

I stedet for at konfrontere og korrigere personen, så prøv at acceptere. Grib kun ind, hvis adfærden er destruktiv eller overdreven. Kontroller de sædvanlige “gemmesteder ”og tjek papirkurven eller det snavsede vasketøj.

Søvnforstyrrelser / søvnløshed

Personer med demens kan have problemer med at sove eller de kan sove i mange timer i løbet af dagen og holde sig vågen hele natten. Problemet med søvnløshed kan skyldes ændringer i hjernen forårsaget af demens samt ændringer i adfærd og rutine.
Brug naturlig eller kunstig belysning til at hjælpe, når det er dag, og når det er nattetid (og derfor tid til at sove) kan det være nyttigt at bruge gardiner til at blokere lys. Vi kan måske forhindre personen i at tage for mange små lure i løbet af dagen og stimulere vedkommende til at gå i seng og stå op hver dag på samme tid. Undgå at personen indtager koffein, især efter frokosttid. Overvej Cannabiddiol (CBD), som er kendt for at hjælpe på søvnløshed. Simpel træning eller aktivitet i løbet af dagen kan også bidrage til bedre søvn om natten. Planlæg en roligere, mere stille og struktureret tid i den sene eftermiddag og aften, såsom en fredelig gåtur.

Sundowning

Sundowning er et fænomen, som ses i skumringen hos personer med demens. Det er en stigning i forvirring, agitation, desorientering og angst, der begynder omkring skumringen og fortsætter ind i natten. Det kan skyldes træthed i slutningen af dagen og forvirring på grund af problemer med det biologiske ur, som er en kropslig fornemmelse af tidspunktet på dagen.
Træk gardinerne for, inden det bliver mørkt, og tænd lyset. Håndter unormal adfærd og søvnløshed som beskrevet ovenfor.
Problemet med søvnløshed kan skyldes ændringer i hjernen forårsaget af demens samt ændringer i adfærd og rutine.

Brug af bandeord

Nogle gange vil folk med demens sværge eller “bande”. Det gælder, selvom personen aldrig eller sjældent bandede før sygdommen, eller kun gjorde det ”bag lukkede døre”. Det kan være bekymrende for pårørende og personale, når man hører en person begynde at bande oftere, men der er nogle enkle forklaringer, der hovedsageligt stammer fra mangel på impulskontrol.
Forbliv rolig og mind dig selv om, at personen ikke målbevidst opfører sig på denne måde. At aflede personens opmærksomhed, såsom at ændre samtalen eller tænde for et ønsket tv-show, kan distrahere fra at bande.

https://www.dementiacarecentral.com/video/swearing/

Motorisk uro

Mennesker med demens kan vandre rundt på grund af kedsomhed, for at lindre angst, fordi de føler tørst eller sult, eller blot af forvirring. De kan også føle et behov for at ”kigge” efter nogen eller noget eller de synes, at de har brug for at være et sted.

Forslag: Hold øje med personen. Luk døre, og invester i identifikationsarmbånd og / eller sporingsenheder. Prøv om muligt teknologiske løsninger for at skabe flere muligheder for at bevæge sig rundt.

Inkontinens

Inkontinens bliver ofte problematisk i de senere faser af en persons demens. Det kan være resultatet af et fald i blærekontrol og tarmkontrol, tøj, der er vanskeligt at tage af, højt forbrug af kaffe eller te eller at personen simpelthen ikke kan huske, hvor badeværelset er, eller hvordan man bruger det.
Skiltningen til badeværelset skal være tydelig. Planlæg regelmæssige pauser på badeværelset og hjælp personen med tøjet. Borgeren kan med fordel bruge tøj, som er nemt at tage af.

Udadreagerende adfærd

En person med demens kan reagere verbalt eller fysisk aggressivt. Eksempler inkluderer at true en anden person, skrige, nappe, rive i håret og bide.
Når en person har demens, ved vedkommende muligvis ikke, hvordan man kommunikerer, hvad det er, han / hun har brug for og det at reagere udad kan være hans / hendes måde at kommunikere på. Personen kan have smerter, være forstyrret, forvirret, ængstelig eller den aggressive adfærd kan være en generel forsvarsmekanisme.
Hvis du er ked af adfærden, skal du undgå at råbe og give dig selv tid til at slappe af, inden du reagerer. Giv tryghed og anerkend personens følelser.
Giv borgeren mulighed for at udtrykke sig i situationen, men sæt også grænser, når den aggressive adfærd påvirker andre personer.

Om det fremgår af ovenstående, kan der ikke gives et enkelt svar på det komplekse spørgsmål; “Hvordan takler man uventet adfærd hos personer med demens i forhold til vores egne værdier?”

Der er altid interaktion mellem personen med demens og plejepersonalet. Husk, at du ikke altid kan kontrollere personens opførsel, men du kan kontrollere dine egne reaktioner på den. Vær opmærksom på hvordan din egen adfærd virker over for personen med demens.

I Holland har man som nævnt udviklet et værdikodeks, som skal føre til opbygning af en professionel holdning. I kombination med en persons egne værdier og viden skal plejepersonalet behandle mennesker med respekt og indlevelse.
Det er nødvendigt at have viden om forskellige typer demens og om baggrunden hos den person, der har brug for pleje. At kende livshistorien og individets vaner gør det muligt at reducere og håndtere uventet adfærd.

Behavior Symptoms Reaction caregiver
Anger and frustration feeling frightened, frustrated, embarrassed or humiliated

breaking down complex tasks into smaller manageable steps to avoid overwhelming or frustration. Give the care recipients the chance to make their own decisions.

Structure the day with planned interactions

Depression The feeling of social isolation and loss of control that comes with the progression of dementia may contribute to depression and loneliness. It can be difficult to distinguish depression from dementia because some of the symptoms are the same, like apathy, memory loss, or trouble with sleeping (insomnia). talk to a doctor to determine if medical treatment or counseling is warranted. Caregivers should also try to make a bigger effort to keep the individual active and socially involved.
Anxiety and clinging Some people respond to anxiety by pacing, experiencing insomnia, or restlessness; others may choose to cling to familiar objects or individuals.

Structure the daily activities in small parts

Keep eye contact, only touching people when it is necessary or they are respond good on it

Mood swings Sometimes people with dementia have mood swings because they are frustrated by a loss of abilities. Sometimes they are just scared, confused, or tired. Mood swings may also occur because an person has pain, is too hot or cold, is hungry or is bored. Other possible explanations include untreated psychiatric disorders, diet, caffeine, feeling rushed, clutter, noise and general “overstimulation”. Dementia may lower a person’s inhibitions or “filter” when it comes to expressing emotions, resulting in an increase in crying or angry outbursts. Try to accept that mood swings are caused by dementia and are not the individual purposely acting out. To lessen the severity of mood swings and make occurrences less frequent, knowing the persons like’s and dislike’s is key, i.e. knowing what calms the person down, what upsets him/her, times of the day the individual is more likely to act out, favorite music and activities, etc. This allows the caregiver to predict when mood problems might occur, do your best to avoid them, and if they occur, know what might soothe the individual. Minimize distractions and noises, and be very patient.
Refusing help

Possible causes include mistrust and confusion.

Sometimes it is simply a matter of how a person is approached.

Use the positive physical approach that is mentioned before.

If the person with dementia is being uncooperative in order to gain a sense of independence or control, come up with a task. For example: “How about you start combing your hair while I finish tying these shoes?”

Repetition People with dementia may repetitively say or do something. They may repeat a word or question, or pace back and forth. This behavior could be due to anxiety or feeling frightened, and the repetition creates a sense of familiarity and security. It could also be the result of only remembering certain things or forgetting what was previously said Allow the person to participate in repetitive activities that seem to give comfort without causing.
Hoarding Some people with dementia hoard food or other items, creating their own private collection or supply. This is usually harmless, and makes the individual feel safe and in control. Persons with dementia may hide things in places where they kept things earlier in life, such as underneath mattresses, in dresser drawers, or inside jars. Rather than confronting and correcting the individual, try adapting. Intervene only if the behavior is destructive or excessive. Check one’s usual “hiding” places, and check the trash or dirty laundry.
Sleep disturbances/sleeplessness Persons with dementia may have trouble sleeping, or they may sleep for long hours during the day and stay up all night. This sleeplessness issue may be due to changes in the brain caused by dementia, as well as changes in behavior and routine. Use natural or artificial lighting to help when it is daytime and when it is night time (and therefore, time to sleep) It can be helpful to use curtains to block light. We may also want to prevent the person from taking too many naps during the day, and stimulate them to go to bed and get up each day at the same time. Avoid giving the care person caffeine, especially after lunchtime. Consider Cannabiddiol ( CBD) which has been known to help with sleeplessness. Simple exercise or activity during the day also can contribute to better sleeping at night. Plan for a calmer, quieter, but structured time in the late afternoon and evening, such as a peaceful walk.
Sun downing Sun downing refers to an increase in confusion, agitation, disorientation, and anxiety that begins around dusk and continues into the night. These episodes may be due to tiredness at the end of the day and confusion due to problems with the biological clock, which is a bodily sense of the time of day. Close curtains before it gets dark, and turn on indoor lights.
Swearing Sometimes people with dementia will swear or “curse”. This holds true even if the individual never or rarely cursed before the disease, or only did so “behind closed doors”. It can be troubling for relatives and caregivers when you hear a person start to curse more often, but there are some simple explanations, which mainly stem from a lack of impulse control. Remain calm and remind yourself the individual is not purposefully behaving this way. Redirecting the person’s attention, such as changing conversation or turning on a liked television show, may distract from swearing.
Wandering People with dementia may wander due to boredom, to relieve anxiety, because they have thirst or hunger, or simply out of confusion. They may also feel a need to “look” for someone or something or think they need to be somewhere. Keep an eye on the care person. Lock doors, and invest in identification bracelets and/or tracking devices. If possible try technological solutions to create more possibilities to move around.
Incontinence Incontinence often becomes problematic in the later stages of a person’s dementia. This might be the result of a decrease in bladder and bowel control, wearing clothing that is difficult to take off, drinking too much coffee or tea, forgetting to use the bathroom, or simply not remember where the bathroom is or how to use it. The signage to the bathroom has to be clear. Schedule regular bathroom breaks and have the individual wear clothes that are easily removable.
Aggressive behavior A person with dementia may react verbally or physically aggressive. Examples include threatening another person, screaming, pinching, pulling hair, and biting. When inflicted with dementia , an individual may not know how to communicate what it is he/she needs and behaving aggressively might be his/her way to communicate what is needed in order to get it. The person may be in pain, be upset, confused, anxious, or the aggressive behaviour may be a general defensive mechanism. If you are upset by the behaviour, avoid shouting and give yourself time to calm down before responding. Provide reassurance and acknowledge the way the persons is feeling. Give them a say in the situation, but also show limits, certainly when the aggressive behaviour affects other persons.