Årsagsanalyse

Udadreagerende adfærd er ressourcekrævende for den enkelte borger med demens: Det at være mere eller mindre i alarmberedskab og i konflikt eller i apati og resignation fører ikke til god livskvalitet. Også pårørende til personer med demens med udadreagerende adfærd kan blive belastet i væsentlig grad med tab af livskvalitet og øget risiko for depression.
Ligeledes er symptomerne ressourcekrævende i pleje, omsorg og behandling og er ofte en afgørende årsag til, at personen med demens må flytte i plejebolig, hvis der er mulighed for det. Det er derfor essentielt at kunne forebygge, identificere og behandle adfærdsmæssige og psykiske symptomer hos personer med demens.
Af samme grund er det vigtigt at få afdækket og afklaret i hvert enkelt tilfælde, hvordan livssituationen er for den enkelte borger med demens (dvs. at man finder ud af, hvad blomstens rod ifølge Kitwood, indeholder) inden man tager stilling til, hvordan man skal håndtere de situationer, der opstår, når personen reagerer på sine omgivelser.
Den danske Sundhedsstyrelse (2019) anbefaler stærkt, at man laver en systematisk årsagsanalyse ved nyopstået BPSD med henblik på en individualiseret handleplan.
Ved årsagsanalyse forstås en analyse som systematisk undersøger baggrunden eller formålet med personens adfærd, herunder søger at forstå de psykosociale behov, der ligger til grund for adfærden. Med andre ord: “oversættelse” af adfærd til kommunikation af behov. På den baggrund
kan der iværksættes en konkret handleplan og en fælles indsats og tilgang, der tager højde for den enkeltes sygdomsprofil og individuelle kognitive og praktiske funktionsevner samt behov og præferencer.

Kortlægning af hårde fakta. Hvilken type adfærd er der tale om?
1. Hvor ofte har personen denne adfærd
2. Hvilke tidspunkter på døgnet optræder den. Brug døgnregistrerings-skemaer før indsatsen og efter
3. Kan adfærden knyttes til enkelte situationer (før, under eller efter)
4. Hvem er adfærden rettet mod (andre beboere, personalet, medarbejdere, pårørende)
Vær enige om hvilken adfærd som skal kortlægges og hvorfor f.eks. skal alle have den samme opfattelse af hvad URO er.
Kortlægning af forhold som påvirker personens adfærd
1. Demenstype og lokalisering af hjerneskaden
2. Borgerens reaktion på sine egne svigt og grad af forståelse og indsigt
3. Borgerens tidligere personlighed
4. En kritisk vurdering af miljøet omkring personen
5. Relationen til andre personer
6. Delirium
7. Lægemidler

Undersøg altid om der er en somatisk årsag til adfærden.

Afklaring af den tilgrundliggende årsag er første skridt i håndteringen af BPSD, og ofte kan en reversibel årsag identificeres. Almindelige somatiske sygdomme som forstoppelse (obstipation), urinvejsinfektion eller dehydrering kan hos personer med demens afstedkomme BPSD.
Hvis der er mistanke om, at beboerens adfærd skyldes somatiske forhold, skal disse forhold udredes. Somatiske årsager til udadreagerende adfærd kan f.eks. være:

• Betændelsestilstande, f.eks. blærebetændelse
• Smerter, som beboeren ikke kan forklare, f.eks. muskel-, ryg- eller ledsmerter
• Sansetab: Syns- eller høretab, der ikke er opdaget, og som gør det svært for beboeren at finde vej eller at forstå omgivelserne
• Medicin, der er under- eller overdoseret, eller som sammen med andre medikamenter kan medføre forvirringstilstande
• Manglende eller forkert ernæring
• Overforbrug af alkohol eller lignende

Langt de fleste borgere med demens er gamle og som følge heraf skal man huske at være opmærksom på smerter fra bevægeapparatet. Det kan yderligere kompliceres at finde årsagen til adfærden, hvis borgeren har kommunikationsbesvær og syns- og hørenedsættelse. Kan man udelukke somatisk sygdom som årsag, kan der udredes for de mere eksistentielle behov, som anerkendelse, inklusion, social kontakt og en meningsfyldt dagligdag. (Listen er ikke på nogen måde udtømmende). Omvendt kan overstimulation eller for høje forventninger også afstedkomme adfærdsændringer.
Behandlingen af adfærdsmæssige og psykiske symptomer er kompliceret og varierer afhængigt af situationen og den udløsende årsag. Første trin i håndteringen af BPSD er at iværksætte plejemæssige, psykosociale og miljømæssige tiltag. Psykofarmaka-behandling reserveres ofte til svære tilfælde, hvor udredning og non-farmakologiske tiltag har været uden effekt eller hvor adfærden udgør en risiko for personen selv eller dennes omgivelser.

Da BPSD ofte er situationsafhængig og derfor tidsbegrænset, er det vigtigt med opfølgning af den iværksatte intervention, såvel farmakologisk som non-farmakologisk.

Personer med demens, som udvikler en depression, udgør en særlig gruppe. De kan have svært ved at give udtryk for tristhed, nedsat energi og lignende symptomer på tilstanden. Det kan således være svært at opdage depression hos en person med demens.
De diagnostiske krav for en depression vil heller ikke altid være stringent opfyldte hos personer med demens. Symptomer på depression hos personer med demens kan være anderledes end hos andre og en depression kan hos personer med demens komme til udtryk som apati, rastløshed, vrangforestillinger eller agiteret og aggressiv adfærd. Personer med demens kan med andre ord udvikle BPSD sekundært til en u-erkendt depression.
Afdækning af udløsende faktorer og tidlige tegn, som går forud for adfærdsmæssige og psykiske symptomer, er afgørende. I de fleste tilfælde kan simple tiltag rettet mod de tidligste tegn forhindre udviklingen af symptomer. Men det kræver, at personalet tilpasser sit arbejde efter de evner, den enkelte har. Kan borgeren med demens ikke leve op til kravene, må man sænke dem. Det er også vigtigt at anerkende, at adfærdsmæssige og psykiske symptomer ikke er udtryk for ”dårlig opførsel”. Symptomerne er ofte forbundet med biokemiske forandringer i hjernen eller udløst af sociale og miljømæssige faktorer. Simple tilpasninger af miljøet og den sociale interaktion kan gøre en forskel.

Et almindeligt svar på udfordrende adfærd har været at få ordineret antipsykotisk medicin. Denne bliver ofte brugt som den primære behandling. Selvom atypiske antipsykotika har en – omend beskeden – effekt ved behandling af aggression og psykoser gennem en 6-12 ugers periode, er de forbundet med en række alvorlige bivirkninger og komplikationer som f. eks. sløvhed, parkinsonisme, gangforstyrrelser, dehydrering, fald, lungebetændelse, forværring af kognitiv svækkelse, apopleksi og dødsfald.

Opsummerende kan man sige, at årsagsanalyse afdækker de bagvedliggende årsager til BPSD. Analysen omfatter indledningsvist udredning for somatisk sygdom, som skal behandles først. I praksis omfatter årsagsanalyse indledningsvist en medicinsk udredning for infektion, smerter og anden somatisk sygdom, herunder også bivirkninger til medicin. Når somatisk sygdom er udelukket eller behandlet, vurderes eventuelle uopfyldte behov, indledningsvist i form af fysiske behov som eksempelvis ernæring og hygiejne. Endeligt vurderes uopfyldte eksistentielle behov som eksempelvis behovet for et meningsfuldt livsindhold eller tilstrækkelig social kontakt.