Et eksempel fra Italien

Hvis man for eksempel ser på Italien, tyder de seneste data fra 2018 på, at omsorgs-personer udgør omkring 17,4% af befolkningen (over 8,5 millioner), hvoraf 15% udøver rollen som omsorgspersoner for deres familier. Den italienske finanslov, der trådte i kraft 1. januar 2018, anerkender omsorgspersonens status, idet den definerer omsorgspersonen som den person, der hjælper og plejer ægtefællen, mens omsorgspersoner i samlivet mellem personer af samme køn har sekundær status (L. 27. december 2017, nr. 205).
Den italienske Alzheimers Disease Association (AIMA, 2016) analyserede i samarbejde med Research Institute Censis udviklingen i tilstanden hos patienter og deres familier i de sidste seksten år ud fra 425 omsorgspersoner til ikke-institutionaliserede Alzheimers patienter (tilgængeligt online på:
www.censis.it/7?shadow_comunicato_stampa=121049). Resultaterne viser, at denne sygdom hovedsageligt påvirker kvinder og at omsorgspersonernes alder bliver højere og højere. Undersøgelse påviser, at tilstedeværelsen af adfærdsforstyrrelser hos patienter ofte er det mest destabiliserende og forstyrrende element for omsorgspersonerne.
Den samme undersøgelse viser også, at omsorgspersonen i gennemsnit yder ca. 4,4 timers hjælp og ti timers overvågning til familiemedlemmet med kognitiv svækkelse.
Omsorgspersonen får enten hjælp af andre familiemedlemmer (48,6%), eksternt personale plejepersonale (32,8%) eller ingen hjælp (15,8%). For den omsorgsperson, der ikke modtager nogen hjælp, øges antallet af omsorgstimer betragteligt, ligesom stressniveauet også stiger.
Omsorgspersonens konstante ansvar har alvorlige virkninger, som ser ud til at være mere omfattende, når denne person er en kvinde: 80% af kvinderne, mod 70% af mændene, lider af træthed, 63% erklærer, at de ikke sover nok, 45 % lider af depression, 26% bliver ofte syge.
Mange omsorgspersoner fortæller, at de tager flere euforiserende stoffer på grund af den belastning, som pleje af familiemedlemmet med demens indebærer. Alt dette har naturligvis også konsekvenser for den sociale dimension i omsorgspersonernes liv: i 76% af tilfældene afbryder omsorgspersonen sine andre aktiviteter, ligesom omsorgsrollen har en negativ indflydelse på familieforhold for 60% og på venskab for 45 % af den undersøgte gruppe.